
TATAR med smørfriteret brød, røget vagtelæg og peberrodsmayo
TATAR med smørfriteret brød, røget vagtelæg og peberrodsmayo
Fremgangsmåde
§ 2 · 6 trin- 01TRIN
Smørfriter brød
6 min aktivSmelt smørret. Riv indmaden i brødet i 8 passende stykker (ca. samme størrelse som en nigiri-sushi) - gerne lidt uens. Dyp brødstykkerne i smørret, lad dem dryppe lidt af.
- 02TRIN
Bag og afkøl brødene
1 min aktiv15 min passivBag i ovnen ved 200 grader til de er gyldne og sprøde. Lad brødene køle ned inden anretning.
- 03TRIN
Lav peberrodsmayo
8 min aktivÆggeblomme, sennep, eddike, salt og peber piskes sammen. Olien tilsættes lidt ad gangen og mayo'en piskes, indtil olien er optaget i blandingen. Bliver mayonnaisen for tyk, undervejs piskes der nogle dråber vand eller eddike i. Smag til med peberrod, salt, peber, sennep og eddike.
- 04TRIN
Ryg vagtelblommer
4 min aktiv5 min passivPlacer æggeblommerne i en dyb tallerken, med lidt olie i bunden (så blommerne ikke sætter sig fast). Ryg blommerne i en pose - de kan tåle en del røg.
- 05TRIN
Hak tataren
5 min aktivHak eller skrab tataren til den ønskede konsistens - jeg foretrækker den lidt grov. Salt evt. en smule.
- 06TRIN
Anret og servér
6 min aktivTataren anbringes oven på brødet. Prik en lille fordybning i tataren med en finger, og placer forsigtig en røget blomme heri. Krydr med peber og flagesalt. Placér en klat peberrodsmayo ved siden af blommen og slut af med lidt purløg.
Beslægtede opskrifter
Vinforslag
Tokajis let søde, abrikosagtige profil og friske syre skaber en elegant kontrast til tatarens intense, rå kødsmag kombineret med peberrodsmayoens krydrede fedme og røgede vagtelæg. Vinens moderate sødme balancerer peberrods bitre skarphed og den røgede karakter fra vagtelæggene. Den ungarske vin tilføjer en aristokratisk dimension til denne raffinerede starter.
Kommentarer & spørgsmål
Henter kommentarer…


